Kontakt Intern1

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende os en e-mail eller ringe til os på 87 30 38 34.

Nyhedsbrev
eller Afmeld?

Job hos Intern1

Vi søger en Ekspert i PHP og MySQL

Dato: 7. dec 2011

Brænder du for at levere værdiskabende løsninger, og tør du kalde dig selv ekspert i PHP, MySQL og evt. også JavaScript og jQuery, så har Intern1 jobbet til dig.

Grundet fortsat vækst hos eksisterende kunder og tilgang af nye kunder søger vi endnu en webprogrammør som kan bistå med følgende:

  • Videreudvikling og opbygning af nye løsninger til vore kunder
  • Udvikling af nye større projekter
  • Selvstændig servicering af virksomhedens kunder
  • Rådgivning og support
Du kommer til at indgå i vores udviklingsteam som i dag består af 7 udviklere, 2 projektledere samt en teknisk ansvarlig.

Om dig

Du har en uddannelse indenfor eksempelvis multimedier, datamatiker eller datalogi, men vigtigst er at du brænder for dit fag. Du er ansvars- og kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger.

 Faglige kvalifikationer

  • Ekspert i PHP og MySQL
  • Solid erfaring med HTML/CSS
  • Gerne kendskab til XML, JavaScript og jQuery
  • Erfaring med SEO, usability-test og betalingsgateways en fordel - men ikke et krav
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Erfaring med større/komplekse udviklingsprojekter, integration med booking- eller økonomisystemer eller andre eksterne datakilder vil være en fordel.

Personlige kvalifikationer

  • Selvstændig
  • Ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Godt humør
  • God kommunikator og erfaring med kundekontakt
  • Struktureret i dine arbejdsgange
  • Proaktiv og initiativrig
  • God Teamplayer

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt, udfordrende og spændende job
  • Et udviklingsteam af gode kollegaer med masser af viden
  • Dynamisk arbejdsplads i et moderne miljø
  • Gode udviklingsmuligheder samt uddannelse
  • God frokostordning
  • Pension og sundhedsordning
Vi er en sund ung Gazellevirksomhed med 12 engagerede medarbejdere, og vi bliver flere. Vi bor i lyse lokaler i Frichsparken i Århus.

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Thomas Skou på tlf.: 87 30 38 34

Ønsker du at søge stillingen vil vi meget gerne modtage din ansøgning inkl. CV på e-mail-adressen job@intern1.dk.

Det vil være en fordel, hvis du vedlægger materiale eller links til kodeeksempler på ting, du har udviklet.

Ansøgningsfrist: Snarest, ansøgninger behandles løbende
Tiltrædelse: Efter aftale
Løn: Efter aftale og kvalifikationer

Om Intern1

Intern1 designer og udvikler professionelle webløsninger og rådgiver virksomheder om udnyttelse af internettet. Vi driver blandt andet også den største danske skiportal Skisport.dk som vandt e-handelsprisen i 2003 og blev nummer 2 i 2007 og 2009. Blandt vores kunder findes flere af Danmarks største rejsebureauer og e-handelsbutikker.

Google AdWords qualified company
Google Analytics qualified company
Børsen gazelle 2006
Børsen gazelle 2007
Børsen gazelle 2008
2. plads ved E-handelsprisen 2007
1. plads ved E-handelsprisen 2003
CO2 neutralt website