05. dec 2017
Nyheder
Faglige artikler

Call-to-action og designoptimering

Tydelige Call-to-action knapper og links kan være med til at konvertere besøgende til kunder eller leads på dit website eller webshop.

Call-to-actions knapper skal skille sig ud fra det øvrige farveskema på siden, men samtidig passe med det overordnede design på siden.

Billeder og videoer kan ”stjæle” opmærksomheden på din side, så vær opmærksom på, hvor du placerer c-t-a knapper.

Call-to-action knapper placeres gerne i midten af siden i en kontrastfarve i forhold til sidens øvrige farveskema.

Brug samme font, som på det øvrige site, men vær opmærksom på at skriften er stor nok.

Teksten på c-t-a knapper skal være kort og specifik. (Max. 5 ord).

Tekster på knapper skal understøtte, hvad der sker, når den besøgende klikker på knappen og hvad de får ud af det.

Stil spørgsmålene:

  • Hvad er motivationen for den besøgende at klikke på knappen?
  • Hvad får den besøgende ud af at klikke på knappen?

Eksempler på links:

  • Få gratis viden her
  • Download e-bog her
  • Prøv gratis demo
  • Få gratis guide her
  • Kontakt support afdeling
  • Læg i kurv
  • Få en gratis sagsgennemgang

Hvis du tilbyder en gratis demo eller et gratis tilbud, så gør det tydeligt for den besøgende, at det ikke kommer til at koste dem noget. Test viser at besøgende fravælger knapper, hvor de er tvivl om de kommer til at betale noget.

Vi anbefaler også, at du får tjekket dit site igennem i forbindelse med en designoptimering. Da flere og flere tilgår websites via mobileenheder (tablets og mobiltelefoner) stiller det krav til at tekster og knapper/links er så store, at de er læs- og klikbare på f.eks. mobiltelefon. Dette har desuden også en stor betydning for søgemaskineoptimering, da Google rangerer mobilvenlige hjemmesider højere, end dem der ikke er det.

Andre forbedringer til ens hjemmesidedesign kan blandt andet være at holde det så enkelt som muligt, og derved sørge for at besøgende ikke føler sig overvældet af valgmuligheder.

Brug en eller to skrifttyper der er ens over hele hjemmesiden. Find et farveskema med op til fem farver der passer godt sammen, og genbrug disse over hele din hjemmeside.

Skab kontakt

En anden ting der kan forbedre brugernes oplevelse på din hjemmeside, er at gøre det let at skabe kontakt. Du ønsker ikke at gøre det besværligt for brugeren at komme i kontakt med din virksomhed, da det hurtigt kan betyde et tabt salg.

Der er mange måder at gøre det mere tydeligt for brugeren og samtidig give dem mere lyst til og tage kontakten.

Et pizzeria kan for eksempel placere deres telefonnummer i stor skrift øverst på forsiden, og derved være sikker på, at alle der besøger hjemmesiden, ikke er tvivl om, hvordan de kommer i kontakt. For mange virksomheder er en kontaktformular ideel, da de gør det muligt for en kunde hurtigt at stille et spørgsmål, efterspørge et tilbud eller en løsning.

Ønsker du at få øget din konvertering på dit website/webshop kan vi gennemgå dit site i forbindelse en call-to-action og designoptimering.

Du er velkommen til at kontakte os vedr. designoptimering her »

diskussion